|
Fra første kontakt til færdigt arbejde Vores kunder er på et varierende stade i deres overvejelser, når de kontakter os. Nogle har præcise planer for, hvordan de ønsker deres nye have skal se ud og har måske ligefrem fået lavet tegninger af en landskabsarkitekt. Andre har måske bare en fornemmelse af, hvad de ønsker, men mangler lidt rådgivning. Lige meget hvor langt du er i processen, kan vi være behjælpelige med det videre forløb.
Den første kontakt Hvis du allerede har fået udarbejdet et projekt kan du sende det til os. Ellers kommer vi gerne forbi og kigger på haven. Så kan vi i fællesskab finde den bedste løsning. Måske skal der også laves en skitsetegning eller en opmåling af arealet. Ved større projekter anbefaler vi, at du i samarbejde med en havearkitekt får udarbejdet en plantegning. Vi har et godt samarbejde med flere havearkitekter og vil gerne anbefale en til dig.
Beskrivende tilbud Herefter udformer vi et beskrivende tilbud eller prisoverslag, efter aftale. Såfremt du ønsker at få arbejdet udført aftaler vi, på hvilket tidspunkt det skal udføres. Du får tilknyttet en kontaktperson, som har ansvaret for at projektet bliver udført som aftalt. Ofte vil det være den samme person, som har udformet tilbuddet.
|
|

Kvaliteten i top Under sagens forløb fører vi en intern kontrol, der sikrer at arbejdet lever op til den kvalitet, vi har aftalt. Vi er altid åbne over for en dialog om ændringer i projektet i løbet af udførelsen.
Færdigt arbejde Ved mindre sager sender vi en regning for det udførte arbejde, i henhold til tilbuddet eller anden aftale, når arbejdet er udført. Ved store projekter, der strækker sig over længere tid, sender vi løbende acontoopgørelser og til sidst en slutseddel. (se betalingsbetingelser)

|